Ja. En af min datters efterskole kammerater, har lige vundet en konkurrence i radioen. Han har sådan en evne, at hvis man spørger ham "Hvor lang tid er der til juleaften!, så kan han svare på "x månder, x uger, x dage, x timer og x minutter..." sådan som skudt ud af en kanon - så man slet ikke når at fatte en brik. Men regner man efter, så passer det. Det er alt hvad der handler om tal, som han kan omsætte i hovedet i rasende fart. Drengen er helt normalt begavet - ikke autist, som ham i Rainman.
Helle, det er fantastisk at høre om! Jeg vidste godt, at den slags begavelse findes - men er ikke stødt på nogen, der har haft det inde på livet. Tak fordi du fortæller om det!
Jeg har på skolen arbejdet med børn med autisme.
Særligt er der en jeg husker, som havde den særlige evne at spille hjerterfri på og mod computeren. Jeg har aldrig set ham tabe et eneste spil og han spillede rigtig mange, da det var hans måde at slappe af på, hvis han havde haft det svært i andre sammenhænge.
Derudover kunne han gengive eventyr for mig helt ordret, hvis han var i det hjørne. Han kunne ikke selv læse.
Han var og er et meget specielt lille menneske, der nu er videre i livet på en anden skole ;-)
Jeannette Mariae, det er gribende at læse. Og man kommer jo til at tænke på, om vi mon alle har mange flere evner end dem, vi bruger. Sikke en gave at kunne gengive eventyr ...
Du kan tro, jeg har prøvet det :-)
Engang arbejdede jeg på en skøn institution for fysisk- og psykisk handicappede og her var en autistisk mand, som jeg blev så frygtelig glad for, da jeg vel at mærke var kommet mig over forskrækkelsen over hans "uhyggelige" adfærd.
Den skræmte mig lidt på daværende tidspunkt, fordi jeg aldrig havde mødt en autist før og fordi, jeg var så ung så ung.
Vi blev pot og pande. Når jeg kom om morgenen, så kyssede han min håndryg og snuste til den og konstaterede, at jeg duftede ligeså dejligt, som jeg plejede, og så kaldte han mig altid Du-Anita.
Han vidste, hvor ALT var i institutionen. Alt virkelig! Selv dét, ingen andre anede hvor var. Han vidste hvor mange (antal) ting der var, hvor mange elastikker der var tilbage og hvor de var. Også de, som var røget på gulvet ved en fejltagelse og jeg kan blive ved.
Skulle man bruge en bestemt ting, så kunne man altid spørge ham og så sagde han: "Du-Anita, kom..." og så gik vi ud, hånd i hånd, for at finde det, vi skulle bruge, alt imens han snuuuuste hårdt til min håndryg :-)
Han kunne lave alt i træ, han kunne vinde hvert eneste spil skak vi tog, han vandt over computeren, han vandt over alle!
Han var dælme et både sjovt, skønt og interessant bekendtskab :-)
Helt fantastisk, Anita - tak fordi du fortæller om det! Det var gribende at læse.
Jeg har selv mødt en autist en del gange, som arbejdede på min arbejdsplads med at sætte cd'er på plads. Han er kendt for at vide, hvad der er på en cd ud fra nummeret, som er 6 eller 7-cifret fx 2273354 - så kom han med en lang smøre om, hvem der sang på den ... Der har været lavet en dokumentar om ham, 'Valomanden', og han samler på billeder af blændede vinduer.
medierne har en, synes jeg, problematisk tendens til at romantisere autisme (rainman vil jeg slet ikke komme ind på, det er trods alt en fiktion...) jeg kender til to tilfælde i min bekendtskabskreds og ingen af de tos liv forekommer mig specielt attråværdige...
Klaus, jeg tror ikke, at nogen ved deres fulde fem vil romantisere autisme. Det er et meget stort handicap, men findes i mange grader.
Dem der har det i svag grad, de arbejder allesammen her på min arbejdsplads, tror jeg :-)
Nej pjat - men jeg har faktisk flere kolleger med Aspergers Syndrom eller lettere grader af autisme - det er sjovt, som de finder IT. Og her er de ikke særligt afvigende.
Nogen af dem er meget, meget dygtige men har lidt svært ved det forretningsmæssige...
Lizelotte, det er dejligt, at mennesker med Aspergers Syndrom kan gøre så god fyldest - til alles glæde. Men regnes AS også for en form for autisme?
Asbergers regnes for autisme light :-)
Tak, Hege! Det vidste jeg ikke.
Åh ja, Valomanden så jeg i TV'et. Det var en gribende udsendelse, som jeg holdt meget af :-)
Anita, ja, det var en meget smuk udsendelse om et helt specielt menneske ;-)
Hejsa
I forbindelse med Klaus kommentar, vil jeg fortælle, at jeg har en søn med Aspergers syndrom, og han elsker det liv, der er ham givet. AS (personer) er lige så forskellige som vi andre. Jeg er udmærket klar over, at ikke alle har det godt, men man skal bare heller ikke tro, at alle har det dårligt. Det er en balance fra omgivelserne at få opsat de rammer og den tiltro til personen, så de kan gå videre i livet som hele og stærke mennesker. Samt lære dem, at de har deres begrænsninger og er nødt til at handle derefter. Og ikke mindst selv at leve fornuftigt med, at man som familie er lidt anderledens. Tit er det hårdere for familien:-) Og når man har AS mennesker inde på livet, så efterlader de et eller andet i en som alm. mennesker ikke gør. Det nyder jeg og glæder mig over. Og så skal man netop dyrke deres evner - som man f.eks. gør hos specialisterne.
Når det så er sagt, så er det nogle imponerende ting, de kan. Jeg spurgte min søn, hvorfor det især er f.eks. dinosaurouer, togtider, fodbold og kvantemekanik, som fanger dem, og han siger, at det skal være emner, hvor der er masser af information som kan føde deres hjerner.
Skulle nogen læse politikken, så har der lige været en artikel om den klasse som min søn går i på Høje Tåstrup Gymnasium. Den fortæller lidt om, hvordan det også kan være at have AS. (jeg har ikke selv læst den endnu, men får avisen lige om lidt - og glæder mig
Hej fra Gitte H
Tak, Gitte, det var da en fatastisk kommentar. Det er simpelthen bedst at få den slags at vide fra mennesker, som har autisme inde på livet - i stedet for kun at læse lidt om det her og der.
Jeg håber, at mange læser, hvad du har fortalt! Tusind tak ;-)
Jeg har fundet ud af, at vi er plantet af vores forfædre, som var rummænd! Det forklarer Darwins "missing link" - og hvorfor vi kun bruger en forsvindende lille del af hjernen! Rummændene har behersket gen-teknologien væsentligt bedre, end vi endnu gør, og derfor har de sat en lille gen-kontakt ud af drift, da de satte os ned her på Jorden - ganske enkelt for, at vi ikke skulle kede os. Vi er simpelthen kun en skygge af, hvad vi kunne have været!
Der viser sig nogle tendenser, når der går kuk i arvemassen: Nogle åndssvage kan spille klaver som en båndoptager, andre ved umiddelbart, hvilken ugedag en vilkårlig dato falder på, og atter andre kan busplanerne udenad. Hvis vores forskere en dag fandt denne lille plantede "defekt" og rettede den, så ville hjernen komme til sin ret: Så ville alle vores efterkommere uden besvær kunne kommunikere via telepati, de ville kunne heale sig selv via håndspålæggelse, der ville ikke være intellektuelle barierer for noget som helst, relativitetsteorien ville være reduceret til en godnathistorie!
Allan, nu plejer du jo mest at pjatte ... skal jeg tage det bogstaveligt?
Til Allan - undskyld at jeg sådan breder mig over din side Madame - er du den Allan Ødum, som havde en side om en kamp for sit barn? Hvis ja - så fulgte jeg nemlig med i sagen, og kom faktisk til at tænke på den for et stykke tid siden. Hvis det ikke er dig, så undskylder jeg for at brede mig ud her......... Bare lidt morsomt og tilfældigt, hvis det er dig - og at jeg lige har tænkt på sagen. Lidt i stil med når Madame tænker på muffinforme (var det ikke sådan det var?) Nå slut med at æde din side - en god dag ønskes til alle. Hilsen Gitte H.
Pjat eller ej - jeg har svært ved helt af afvise tanken faktisk.
Til Gitte: Jeg ER mig. Vistnok den eneste af slagsen :-)
Gitte, du må gerne 'æde' af siden! Også god dag til dig.
Jo, der var noget med muffinsforme, der dukkede op på rette tidspunkt ;-)
Jo jeg kender til det med særlige evner. Min søn er jo en af de mennesker med denne særlige evne.... Han kan huske steder, veje, byer og biler....
Marianne, ja jeg ved, at Mathias er et af de mennesker med særlige evner. Han ved også altid, hvad tid på dagen det er, har du engang fortalt - helt uden ur. Ud fra solen og stjernerne ...
